top of page

Praktisk information til alle forældre

praktisk-information_edited.jpg

Praktisk hjælp

Vi er en frivillig forening og et kæmpe fællesskab, der er afhængigt af at alle hjælper til.

Det er ikke kun vores børn, der skal løfte i flok og se sig selv som et hold, det skal forældrene også.

Vi har brug for jer, I er en forudsætning for, at vi kan komme helt i mål med en flot forestilling.

Opgaverne er forskelligartede og det gør heldigvis, at der er noget for alle: Kostumer skal vælges og laves, rekvisitter skal findes, scenegulv bygges og males, kulisser bygges, popcorn sælges osv. osv.  

Alt dette, rundt om forestillingen, drives af forældre, bedsteforældre og hvem der ellers har lyst til at bidrage til vores unikke fællesskab.

Der er en ansvarlig for hvert område, men derudover er der brug for, at alle melder sig til at hjælpe.

I modtager en tilmeldingsseddel særskilt.

Øvedage 

For at vide hvornår du skal dukke op til øvning, er det en god ide at være medlem af facebook gruppen SOMMERSTYKKET 2025 - EBUT

Her finder du den nyeste øveplan under FILER 

Link til gruppen https://www.facebook.com/groups/1271737687424031/

​

Øvedage i
løbet af ugen

Som udgangspunkt øver grupperne på faste dage, så man øver sammen med det samme hold uge efter uge.

 

Grupperne udgør hver et hold, hvor ingen kan undværes og hvor alle har en vigtig plads, uanset rolle. Derfor er det alfa omega at alle kommer til øvegangene.

Selvfølgelig kan der være situationer, hvor et afbud er nødvendigt, men det bør være undtagelsesvist

Snackpause:

Når man har øver er der en tradition for at holde snackpause. De medvirkende skiftes til at medbringe snacks til holdet. Dette vil gruppelederne fortælle meget mere om

Gruppeledere og holdledere

Der er koblet flere voksne på hvert hold. Gruppelederne er dem der har ansvaret for at sikre at grupperne øver de forskellige scener, som Instruktøren har instrueret. De har ansvaret for børnene og de opgaver der følger med at være instruktørens “højre” hånd på de forskellige ugeøvere. Holdledernes ansvar er af mere praktisk karakter så som at hjælpe med at anrette snacks sikre huset er opryddet efter øvegang, guide til forældre med spørgsmål

Fælles øvedage

Der kommer hele dage og weekends, hvor grupperne mødes på kryds og tværs. Disse dage kan ind i mellem godt virke lidt lange, men de er vigtige og nødvendige for helheden.

Vi forsøger at opdele de fælles øvedage undervejs i processen, så skuespillerne så vidt muligt kun deltager, når der er brug for deres gruppe. Dog er der tale om en meget levende proces, så der kan ske ændringer løbende og det er derfor nødvendigt, som udgangspunkt, at sætte hele tidsrummet af, indtil der evt. kommer en anden melding.

Skuespillere med taleroller må forvente at bruge mere tid på øvning, end de øvrige.

 

Når vi er længere i processen, er det nødvendigt at alle møder ind og deltager hele dage. Også her er det vigtigt at huske, at en teaterforestilling er en holdindsats, hvor alle er nødvendige.

Derfor er det en god ide, at I som forældre allerede her fra start kigger prøveplanen godt igennem og noterer de tidsrum og weekends, der er sat af, så alle kan deltage hvor det er planlagt.

De sidste uger op til premieren er en særlig vigtig periode, hvor det er ekstra betydningsfuldt at alle deltager hver gang, uanset om det er en hovedrolleindehaver eller en der spiller blomst.

Teltopsætning

Teltet er heldigvis oppe nu
Det er den dag, teltet skal rejses i Nørreskoven. En kæmpe opgave som kræver mange hænder. Jo flere vi hjælper til, jo hurtigere går det og jo hyggeligere bliver dagen. Vi beder derfor om, at alle forældre sender minimum et sæt hænder afsted som hjælp.

Der skal også sættes kostume og cafetelt op.

Thomas Joensen som både er ansvarlig for teltop- og nedtagning og for pladsen i skoven, står klar til at styre dagens program.

Der arbejdes med to hold – et der kommer kl. 8 og som gør klar, resten møder ind kl. 10 og hjælper med selve opsætningen. Men dette meldes der mere ud om når vi kommer nærmere på dagen

Campingvagter

Hvert år stiller vi vores campingvogn op på pladsen, fordi det er vigtigt at pladsen er under opsyn døgnet rundt, når vi har teknik, kulisser, kostumer mm. derude.

Campingvognen har plads til, at hele familien kan overnatte, den er så hyggelig. Der er køleskab, adgang til vand, bålplads og mulighed for at medbringe egen grill, det er nærmest muligt at holde en mini-ferie midt i Nørreskoven.

Der bliver lavet en plan, hvor alle kan byde ind på de tidspunkter, hvor de har mulighed for at være i skoven. Indimellem kan et par timer dække, andre gange er der mulighed for flere dage/nætter.

Når vi rykker
i skoven

Når vi rykker hele holdet ud i skoven, er der nogle vigtige informationer som er brugbare og gode at kende til på forhånd.

 

De kommer her, ikke i prioriteret rækkefølge, men alle sammen lige vigtige.

 

​

  • Vi er mange på lidt plads i kostumeteltet og derfor skal alle skuespillere medbringe en plastikkasse af rimelig størrelse til at opbevare kostumer og, ikke mindst, det tøj/sko, de tager af. Det er en god ide, hvis kassen har låg og synligt navn på, så den er let at kende for den enkelte. Det er en stor hjælp hvis I til den tid vil snakke med børnene om at de skal rydde op efter sig selv, sørge for at samle deres kostumer og tøj i kassen. De kostumer der ikke kan være i kasserne hænges på de opstillede stativer.

​

  • Vi er ude i alt slags vejr og det er vigtigt med påklædning efter vejret. På de lange øvedage kan der forekomme meget ventetid bag teltet og det kan både være koldt, varmt eller vådt, alt efter dagen.                                                   

       Der må medbringes tæpper, campingstole og alt muligt andet godt til at                 skabe gode hyggelige rammer, blot er man selv ansvarlig for at samle det               sammen hver dag inden vi tager hjem.

 

  • Madpakker og drikkevarer er nødvendige, alle bruger meget energi, som kræver optankning for at holde koncentrationen en hel dag ad gangen.  Husk bestik, krus mm.

       En fast tradition er snackpauserne – det informerer gruppelederne om, når         vi starter for alvor. En ting er sikkert; vi går aldrig ned på hygge og snacks             på  Esbjerg Børne- og Ungdomsteater. 

​

  • Alle børn til og med 8 år skal have en forælder eller anden voksen med hele tiden, mens vi er i skoven.

​

  • Af hensyn til skoven, dyrene og de øvrige, der bruger skoven, er det ikke        muligt at køre op til teltet mens vi øver. Al parkering foregår nede på P-pladsen, hvorfra I kan følge børnene op til teltet til fods.

Premiere-traditioner

Billetterne til premieren plejer som regel at blive solgt hurtigt. Vil I som forældre gerne se premieren, er det derfor en god ide at købe billetter så hurtigt som muligt, da der ellers er risiko for at der bliver udsolgt. Dog er det også denne dag nødvendigt med hjælpere til alt muligt uden om forestillingen, så heldigvis er der mange andre forestillinger at se og det er ikke en bunden opgave at se lige præcist premieren.

 

Det er en hyggelig og vigtig tradition at skuespillerne får en blomst eller en lille gave af deres forældre, bedsteforældre eller hvem de nu måtte have med efter premieren. Så hvis I ikke er der, enten som publikum, praktisk hjælp, eller for at hente dem, er det en ide at alliere sig med en, der er i skoven, som kan give jeres skuespiller en lille ting. Det behøver ikke være stort eller meget, nogle giver en rose fra haven, andre en sodavand eller chips, andre giver en større buket eller en anden lille gave. Det er så særligt for dem at få en lille ting. Det forekommer også ofte, at familiemedlemmer mm. der ser de senere forestillinger har en blomst eller lign. med. Der er ingen krav om det, men det er en god ting at vide på forhånd.

PremierefestenLørdag den 7. Juni

Vi holder altid en premierefest, denne holdes ikke på selve premieredagen men en af dagene efter. Info om dato og tid kommer senere.

​

Premierefesten er en fælles hyggestund for forældre, søskende og skuespillere. Det er et uformelt arrangement hvor vi spiser sammen. Børnene hygger sig enormt meget til denne fest og det er en dejlig måde at snakke sammen som forældre på kryds og tværs.

Indkøb i cafeen undervejs i forestillingerne

Cafeteltet åbner til premieren og skuespillerne er almindeligvis virkelig gode og faste kunder.

Publikum må dog ikke se dem, f. eks i køen i cafeen, det tager lidt af magien. 

Derfor er det vigtigt at børnene ved, de skal blive omme bag teltet fra ca. en time inden forestillingen starter og at I som forældre bakker op om det og hjælper med at minde dem om det.

Det gælder for alle, eneste undtagelser er dem, der har en opgave at udføre. De har god tid til at købe ind og går sjældent ned på popcorn og slik i den periode, forestillingerne kører. Det eneste sunde, der kan købes er vand, ellers handler vi udelukkende med usunde produkter.

Sidste dag
i skoven

Den 14 juni 2025 er en vigtig dato for alle.

Når sidste strofe er sunget og sidste applaus klappet, står den nemlig på oprydning og vandkrig for børnene.

Når 100 børn og voksne har hygget sig en hel måned midt i skoven er der naturligvis en hel del oprydning. Derfor har vi brug for alle forældre denne dag, fra umiddelbart efter at forestillingen er slut og resten af dagen. Der vil være tidspunkter, hvor der ikke er så meget at lave, men det er kun en kort overgang, inden der igen er brug for alle hænder.

Både telt og kostumetelt skal tages ned, pakkes sammen og køres retur til Teaterhuset. Kulisser, lyd, lys, affald, toiletvogne, kostumer, rekvisitter og alt det andet, der fylder pladsen op skal tages ned og køres væk.

Det kræver en fælles indsats og selvom det kan virke som en uoverskuelig opgave. Så er det faktisk en helt igennem fantastisk måde at runde mange måneders hårdt arbejde af.

Vandkrig

Den sidste dag i skoven står den på vandkrig blandt børnene. De leger og hygger sig med den traditionelle vandkrig og vi voksne vi arbejder. Vandkrigen har det med at gribe om sig og blive virkelig stor, så det er nødvendigt at medbringe håndklæder og tørt tøj fra inderst til yderst. Husk også tørre sko og strømper! De bliver gennemblødte. Det er også en god ide med en vandpistol, drikkedunk, skål eller andet, der er velegnet til at kaste med vand.

Filmaften

I det tidlige efterår mødes hele holdet på teateret til den store filmaften, hvor vi i fællesskab skal se årets forestilling. En rigtig hyggelig aften hvor der er stor glæde ved at se hinanden igen. Dato medmere meldes ud senere.

Esbjerg Børne- og Ungdomsteater

Teaterhuset

Borgergade 25, 6700 Esbjerg

CVR: 77073728

kontakt@ebut.dk

Teltet på pladsen

©2023 by Sommerstykket. Skabt med Wix.com

bottom of page